 |



|
|
Løber Til Løber
|
BEMÆRK: Du skal være registreret for at kunne sende et svar. For at registrere, klik her . Registrering er gratis!
|
| E M N E H I S T O R I K |
| Torr |
Posteret - 11/04/2009 : 13:08:12 Aalborg Brutal marathon - 10 år !
Stort tillykke til løbet med et flot jubilæum igår, og sikke en dag at fejre det på... suverænt flot vejr (i modsætning til sidste års mareridt: http://www.temperance.dk/blog/stories/Brutal08.htm), dvs. solskin og 15-16 grader, friskende vind til tider men bare dejligt... og rekordstort fremmøde og med 211 tilmeldte. Så kan man vist ikke ønske sig mere i jubilæumsgave. Stor tak til Jan Andersen + crew for endnu et herligt løb, nådesløst og brutalt som det jo er... Danmark's efter kåring hårdeste marathon.
Vi starter billedserien ved indgangen til skolegården...

Her sidder tyske venner og venter, det er kun en lille uge siden vi løb sammen sidst i Hamborg.

Indenfor udleveres startnumrene af selveste Jan Andersen.

Stemningsbillede fra salen, vi spotter bl.a. dublet-løber Dorrit Hørlyck fra Århus 1900. Flot løbet, Dorrit !!!

Udenfor var der hygge og solslikning.

Fedtmule-figuren.

Mere skolegård.

Så lunter vi forsigtigt over mod starten.

Kig bagud.

Forventningsfuld stemning hersker.

Stemningsbillede.

Jan Andersen forklarer som vanligt lidt om ruten.

Der lyttes og knipses.

Brian Pedersen, Steen Christiansen og i gult Stormesteren, Mogens Pedersen.

Den eneste 10-års jubilar Johnny Kjær Jakobsen i blåt ønskes tillykke og sætter løbet igang.

Så er starten gået...

Masser af løbere - herligt !

Stemningsbillede fra prologen.¨

Lidt ned af bakke... gæt, hvem der allerede ligger sidst.

Mere.

Snart forbi skolen på højre hånd... og forbi de klappende tilskuere.

Nedad.. dejligt.

Haserisvej (ud).

Triplet-løber Stephan Grabow på Nordtoft. Tillykke med den flotte præstation (se senere !) og med marathon nr. 25 ! 

Fedtmule-figuren...og tak til forbipasserende Lars for at tage billedet.

Ved vandtårnet.

Første skovkrat-stykke.

Videre.

Bakken i skoven.

Lidt senere.. op ad bakken mod zoo... og i kaos med bilerne.

Tor kæmper (Foto: Arne Franck)

Nogle af de hurtigste løbere.

Velforsynet depot.

Den flotte allé efter depotet.

Nedad Bakkevænget og med flot udsigt.

Et herligt skilt på Bakkevænget.

Foråret er blåt her.

Flot hus på Haserisvej (hjem).

Mere.

Så starter opstigningen på Skovbakkevej...

... vi skal lige om hjørnet...

... ups da !

Stemningsbillede.

Øverst de medlevende tilskuere - tak for klapsalverne.

Nå... videre mod rutens højeste punkt...

... hvilket er nogenlunde her omkring.

Nedad igen.

Forrest Kartheeban... der løb 2.58 idag.. endda efter gårsdagens løb i Hasle bakker (se senere)... og Kartheeban havde endog overskud til at sige hej. Kæmpe tillykke med det flotte resultat !!!

Bilkaos ned mod skolen.

Så er det ind i skolegården og få sin runde registreret.

Sådan der.

(På sidste runde... her tre Fedtmule-billeder af Arne Franck. Efter at have løbet meget forsigtigt de første fire runder med obs. på højre Achillesscene, der gjorde ondt (jeg var tæt på at gå ud !), så fik jeg lidt mere fart på de sidste to runder... og på sidste kunne jeg endog løbe forbi nogle af de øvrige delatagere - HVAD SKER DER ??? - det var lidt fedt og en opløftende måde at afslutte på !

Der kæmpes.

Næsten oppe.)

Nå.. to verdenskrige og en madpakke senere kom jeg så selv i mål... og her løberen umiddelbart efter mig. Det er muligt, at Jesus led Langfredag.. og det gør vi andre så også, år efter år her i Ålborg. Bare deily !

Indenfor vankede lidt mere hygge og kaffe og kage.

Med dette løb var vi så otte løbere, der fuldendte påskens tripletmarathon, nemlig:
Onsdag - Onsdagssnegle- Cannonball (Horsens): http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=32045 Torsdag - Nadver marathon (Hasle bakker !!!): http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=32065
... og så idag, Ålborg Brutal. Efter mine beregninger skal der ønkes tillykke til Jesper Hahn, Vagn Kirkelund, Simon Persson, Micheal Nielsen, Kent Møller, Søren Skytte, Stephan Grabow.. og så som den selvfølgeligt langsommeste løber... Fedtmule-figuren.
Ja, det kræver noget energi at løbe tre løb i streg... her ser vi en af hemmelighederne... fotograferet i Cirkus Hjulbenet's depot. 

Derudover løb et større antal venner og løbekolleger to af løbene, heriblandt Steen Christiansen, Michael Hein, Lars Simonsen, Brian Pedersen, Claus Egedesø, Kim Smitt, Alex Lundahl, Dorrit Hørlyck, May-Britt Hansen, Hanne Christensen med flere... undskyld at jeg ikke lige kan huske alle ... samt.. selvfølgelig.. Stormesteren, Mogens Pedersen. Tak til alle for nogle hyggelige dage og for opmuntringerne undervejs. 
Med dette: rigtig god påske !!!
mvh. Tor 
UPDATE : Se Arne Franck's fantastiske billedrapport http://www.100mc.de/bericht.html?&tx_ttnews[tt_news]=678&cHash=dda4cf438c (kopier hele linket i nyt vindue).
PS: Tak til 'Redneck' - John Munch Sørensen - for dette link med en masse profilbilleder af deltagerne: http://picasaweb.google.dk/redneck.dk/Brutalis?feat=directlink#
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/
|
| 3 S E N E S T E S V A R (Sidste først) |
| lars63 |
Posteret - 12/04/2009 : 22:31:23 Hej seje løbere.
Tillykke til alle der klarede bakkerne.
Tor, tak for den fine rapport og billerne.
Det får mig til at skrive Aalborg ind i løbeplanen for 2010.
Løbe-hilsen Lars |
| Torr |
Posteret - 11/04/2009 : 22:09:34 Hej Jørn,
tak for din hilsen, det er klasse at du ønsker tillykke... og især, når vi ved, at du jo gerne ville have været med... og helt sikkert havde gennemført også !
Dit projekt i Sverige... svært at svare på pt., mine sommerplaner er i hvert fald uklare 
Rigtig god påskesøndag.. og hils Maibritt og de andre 5 Tårns rødder.
vh. Tor 
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/
|
| 5-tårns-marathonJørn |
Posteret - 11/04/2009 : 21:39:34 Hej Tor.
Stort tillykke med din Triple, også tillykke til de andre fuldførende.
Dejligt at se at Brutal, også kan have godt vejr, jeg har selv deltaget 7 gange, og det har næsten altid været i dårligt vejr.
Stort tillykke med 10 års jubilæet.
Jeg er som før skrevet i Sverige lige nu, og har fundet en rigtig flot opmålt løbe rute i en dejlig skov, ruten som er ret kuperet, er 5,3km lang, og så tænker man jo, hvor ville det være nemt at lave et Marathon på den, da den er afmærket, og der skulle jo kun bruges et depot, og en tidtager.
Men der er jo et godt stykke til Norrkøbing, så det er jo ikke sådan lige at få folk til at tage den lange tur, men skulle det være så var den 18 eller 19 juli en mulighed, da er Majbritt heroppe, og kunne stå for tidtagning.
Tænk lidt over det, og lad høre fra jer.
Norrkøbing er en virkelig flot by, og så er der billigt heroppe, så det var måske en lille ferie ide !!!.
Hilsen Jørn.
Løb med Hjerte,Hjerne og Holdning. JP |
|
|
| Løber Til Løber |
© DoURun.com |
 |
|
|
|
| -- A N N O N C E -- |
-- A N N O N C E -- |
-- A N N O N C E -- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|