Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - Sidste mand i Køleskabet ;) (pics+VIDEO !)
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Løbsanmeldelser
 Sidste mand i Køleskabet ;) (pics+VIDEO !)
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 29/10/2007 :  12:06:36  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Der er allerede skrevet meget fint og godt om lørdagens tur i Køleskabet... her følger min beskedne beretning.

Personligt havde jeg glædet mig meget til denne kuriøsitet, dels fordi det jo er et bindegalt forehavende , dels fordi startlisten talte mange af mig kendte ansigter, og sidst.. fordi dette skulle være det første af to løb indenfor et døgn. Desværre faldt det så ikke sådan ud, jeg blev syg lige inden starten på Nat-marathon, mere herom til sidst.

Køleskabet ! Efter hyggelig biltur med Allan Nielsen ankom vi til Arla's køleskab i Christianfeldt og med store forventninger !


Festlig modtagelse.


I kantinen hyggede deltagerne sig inden starten... og i høj grad efter løbet, hvor der jo var masser af mad.


Ib Stokkeby byder velkommen... andre beder for at komme igennem løbet...


5-Tårns Motion var repræsenteret af tre løbere. Husk nu Vintermarathon 13 januar 2008, hvor Jørn (yderst til venstre) løber sit marathon nr. 100 !


Så er vi nede i hallen, her et skud af et af de 90 depoter. Jeg skal beklage, at billederne ikke er af så god kvalitet, kameraet kunne ikke finde ud af lysforholdene.


Så ved vi, hvor Arla's mælk kommer fra.


Feltet er klar til start.


Ruten ser sådan ud fra luften.


Få sekunder til start.


Inden flere billeder, så se denne video, som er en HEL TUR ruten rundt... man får et godt indtryk af, hvad det gik ud på, denne skrupskøre lørdag i Køleskabet ! Mange af deltagerne vil kunne spotte sig selv, i øvrigt !.



Eller: http://www.youtube.com/watch?v=a4cftoTOApI


Godt så, nu ved vi, hvad det går ud på... her følger så flere stemningsbilleder.


Her i den store hal, rundt om hjørnet er depotet.


Rapbenede løbere.. i orange trøje Ole Cramer.


Forbi bip-måtterne. 90 gange skulle vi rundt, ikke 85 som jeg siger på videoen.


Det er IKKE øl-kasser...


Dette er lige efter rutens første sving.


Den løbende ko.


Toiletterne var faktisk det varmeste sted at opholde sig.


Her ses jeg på en af langsiderne.


Her lidt tættere på, omend uskarpt.


Mod et af de mange sving. Der var en del, der klagede og smerter i knæ.. og det hårde betongulv sled også slemt på kroppen !


Der løbes.


Flere løbere på en af langsiderne.


Danmark's sejeste Claus, der også gennemførte Natmarathon 7 timer senere.. og idag mandag skal løbe Dublin marathon.


Ole Cramer igen m.fl.


Flere løbere igen - kender desværre ikke navnene på alle.


Mere.


Her dog en, jeg kender.. nemlig Anders Munch Madsen, som idag gjorde et flot comeback efter en lang skadespause.


Og her er Lars Simonsen.. som leverede den anden marathondouble to weekender i træk. Det er bare SÅ sejt !!! Stort tillykke, Lars, jeg er fuld af beundring og glæde på dine vegne !


May-Britt, som leverede sin første double ! Stort tillykke ! Her har vi sgu et fruentimmer med viljestyrke !


Til venstre Jesper Elfving, der også dublerede.


Min svenske læremester Lennart var her selvfølgelig også... så føler jeg mig tryg !


Morten og far... Morten er netop kommet i mål her.. blev det så PR eller ikke ?


Anders i mål og foran tidstavlen. Til sidst i løbet var det kun et navn tilbage at følge... mit ! Jeg holdt min gameplan, nemlig at løbe mellem 4.45 og 5.00 timer... for at være så frisk så mulig til nattens løb i Århus.


Ok, efter løbet blev det til en hurtig tur i bad, derefter op at spise i kantinen, hvor der også var præmieoverrækkelser. Her ses bedste herre og dame, Jon Poulsen og Tina Kristensen.


Tak igen til Ib Stokkeby + Arla for et fint arrangement, hvor alt klappede som det skulle ! Næste projekt må være et landmandsmarathon, hvor vi skal 100 gange igennem en kostald, mødding og malkeanlæg.

Derefter skulle 15 løbere så videre til Århus Natmarathon med start kl. 01 næste dag, 7-8 timer efter afslutningen af Køleskabsløbet ! Vi ankom til DUUL's gemakker som de første (stort set) og hyggesnakkede indtil pasten kom på bordet.


Skeptiske miner ?


... eller blot forventningens glæde ?


Vi fik et spændende jungle-foredrag af Marvin, det var virkelig interessant ! Den mand er S-E-J !


Marvin bydes velkommen af Søren Skytte.


Og videre kom jeg ikke. Det var faktisk en skræmmende oplevelse at mærke, hvordan kroppen kan ændre sig indenfor en time... fra at være frisk og 'god' til at blive slap, sub-febril, diarré og ekplosive opkastninger... så ja, der var ikke tvivl om, at jeg ikke skulle eller kunne løbe den nat. Kæmpestor tak til Per Hjort for at stille seng til rådighed med et fluks, det reddede bogstaveligt talt mit liv !

Det var så det for denne gang !

mvh. Tor

Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/

Dick
Æresmedlem

Tommerup
posteringer 595

Skrevet - 29/10/2007 :  12:28:59  Vis profil  Besøg Dick's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr

Endnu engang en fantastisk beretning fra Køleskabet. God billeder.

God bedring

Thomas

www.tommeruploeb.dk - når som helst hvor som helst
Til toppen af siden

Ukaleq
Stjernemedlem

posteringer 135

Skrevet - 29/10/2007 :  16:19:25  Vis profil  Besøg Ukaleq's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor.

Endnu engang tager jeg hatten af for det overskud der skal til når 42 km skal nappes - og gennemfotograferes. Du er for sej

På min løbesko-skala, vil jeg ikke tvivle et øjeblik: Køleskabet skal have 5½ gyldne løbesko (af 6 mulige) . Alt klappede ganske enkelt fra arrangørernes side, dog tillader jeg mig at trække ½løbesko fordi tavlen med tider/omgange var ikke "svagtsynsvenlig".

Det var sjovt. Det var særpræget. Det var specielt.

Og jo ... det blev til PR

Morten

Livet er som et hundeslædeløb. Hvis man ikke er førerhund, ændrer landskabet sig aldrig.
Til toppen af siden

Jesper
Æresmedlem

Randers
posteringer 876

Skrevet - 30/10/2007 :  09:32:03  Vis profil  Besøg Jesper's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor...

tak for sidst, det var rigtig hygeligt at hilse på dig (kendte dig jo kun som "ham der altid tager billeder hele vejen rundt"

Rigtig øv, at du ikke kom til start i Århus... godt at læse, at du fik fat i en seng og kom til hægterne igen..

med løbevenlig hilsen

Jesper (http://like2run.dk)

"Pain is temporary - Pride is forever"
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved