Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - Elbtunnel marathon 2008 (pics+vid)
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Løbsanmeldelser
 Elbtunnel marathon 2008 (pics+vid)
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 28/01/2008 :  08:35:33  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Det kan ikke anbefales at løbe et marathon på bagkant af 10 dages influenza og 0 træningskm. i benene. Det kan det altså ikke !!!

Det vidste jeg jo også godt inden jeg startede dette dagens Elbtunel marathon... med hoste, på penicillin og i det hele taget ret afkræftet. Jeg havde prøvet at sælge min rejse... og det er nok kun fordi, jeg havde en flybillet og hotelophold sammen med Steen Sjøgreen på højkant, at jeg alligevel tog chancen. Men det kan altså ikke anbefales, det vil jeg gerne understrege !

Løbet blev en hård omgang...og selve Elbtunnel marathon ER et hårdt løb, primært grundet to forhold, nemlig et meget meget hårdt underlag.. og en ekstrem kold luftfugtig og klam luft.

Derudover er løbet såmænd mægtigt hyggeligt, der er en masse kendte danske og tyske ansigter.. forplejningen er i top... så... det er da klart et løb, der skal prøves, hvis man er marathonsamler. Men nu har jeg prøvet kræfter med dette tre år i træk, næste år må det være tid til noget nyt !

Nå... et par billeder fra turen:

ETAP Hotel St.Pauli... vores efterhånden faste værested op til Elbtunnel marathon.


Kort gåtur ned til løbsstedet... forbi den store Bismarck-statue som sidste år.


Så er vi nede i tunnelen, til venstre Steen, midt i billedet Michael Nielsen fra Hjulbenet.


Stemningsbillede uden løbere.


Bagegeindlevering og nummerudlevering... den sædvanlige tummult.


Steen er klar !


Jeg er utroligt nok også klar... eller...


Så går starten snart... til 48 1/2 omgang i dette undersøiske selvpineri.


Her et videoklip med en hel runde ! Kent Møller leger med.




Eller: http://www.youtube.com/watch?v=erLKM5sRPfk

DUUL's Kim Smitt på ruten. Kim løb en flot tid ind idag ! Tillykke, Kim ! Og tak for at følge mig en runde rundt med lidt moralsk støtte ! De mange hurtigere danskere var flinke til at opmuntre Fedtmule (altså mig) her idag !


Desværre uskarpt.. men det halve løbedanmark er jo på billedet, Dorrit fra Århus 1900, Kim og Kent fra DUUL, Lars Simonsen, og Michael Nielsen. Og et par flere.


Og her et par KUUL-løbere !


Løbets vinder i godt 2.42 ! Billedet er taget lige efter målgang.


En ivrig tilskuer, som også var til stede de to foregående år. Jeg 'savnede' ham faktisk idag, han dukkede først op efter 3 timer... og forsvandt hurtigt igen... han er ellers indbegrebet af hepning i Elbtunnelen... ligesom den fede dame i Berlin...


Slutningen på en lang og sørgelig lidelseshistorie anno 2008... MÅL. Min tyske ven Arne Franck kigger på.


Til sidst et hurtigt bad på vandrehjemmet inden taxa til lufthavnen og flyver hjem.


Således slutter denne historie fra Elbtunnel marathon 2008... en historie, jeg ikke burde have kunnet fortælle. Tak til Steen for en hyggelig tur, og tak for mange snakke osv. med de danske deltagere.

mvh. Tor


Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/

dth
Æresmedlem

Århus
posteringer 224

Skrevet - 28/01/2008 :  10:11:50  Vis profil  Besøg dth's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor.
Atter en gang tusind tak for de flotte billeder.
Jeg synes, at de beskriver rigtig fint, at det faktisk er ret hårdt løb - både fysisk og da især mentalt med udsigten til de lange rør, hver gang man runder et "hjørne".
Jeg så, hvordan du pga din sygdom havde store problemer på denne tur.
Derfor synes jeg, at det var ekstra flot, at du både var i stand til at fotografere og gennemføre løbet.
Håber, at du og Steen nåede flyet og kom godt hjem
Vh Dorrit
Til toppen af siden

bass´n´run
Stjernemedlem

Ålsgårde
posteringer 93

Skrevet - 28/01/2008 :  19:08:08  Vis profil  Besøg bass´n´run's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

ja, du ser lidt mere klattet ud end sidst. Ved ikke om jeg selv ville kunne have gennemført i en sådan tilstand. Håber du er på vej ovenpå igen.
Vi ses d. 24 feb.

-SP

http://www.myspace.com/schoupoulsen
Til toppen af siden

Ultraone
Stjernemedlem

Højbjerg
posteringer 97

Skrevet - 29/01/2008 :  10:34:54  Vis profil  Besøg Ultraone's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr,

Flot indlæg.

Vi ses derude.

De bedste hilsner

Henrik
www.kuul.dk
Til toppen af siden

aage dls
Rutineret medlem

hald
posteringer 62

Skrevet - 29/01/2008 :  19:33:51  Vis profil  Besøg aage dls's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr

Jeg tager sgu klovnehatten af for dig.Jeg lå en uge med influenza rejste mig og løb en halvmarathon, var fuldstændigt tappet for krafter på den sidste runde. Så snupper du lige en hel!
Du er sgu sej Fedtmule
Hyg dig Hilsen Aage

aage
Til toppen af siden

Snapstinget
Rutineret medlem

posteringer 43

Skrevet - 30/01/2008 :  23:23:20  Vis profil  Besøg Snapstinget's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr
endnu en flot billedserie! Vinderen er meget glad for det skal jeg hils og sige - ligesom han var glad for arrangementet som en helhed. Vi kan også være lidt stolt af at han har danske forbindelser :-) I sommers blev han nr. 2 ved 10 km Skovsyreløbet i Birkerød (hans kæreste, som står lige bagved i billedet, blev nr. 1. dame). De kommer il DK igen til april hvor vi skal deltage i et ½ maraton ved Odense (www.korup-motion.dk) og er begge to held vilde med løbekulturen herovre. Han går såmænd med planer om at løbe på Bornholm (100 km) i år eller til næste år.
Snapstinget
Til toppen af siden

Hans Rasmussen
Aspirant

Kerteminde
posteringer 2

Skrevet - 17/02/2008 :  13:57:28  Vis profil  Besøg Hans Rasmussen's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr.
Jeg deltog også i Elbtunnellen og synes, at det er et kanongodt løb. Specielt her i vintertiden, hvor det kan være svært at træne optimalt med al den blæst, kulde og nedbør. Jeg har lavet en beskrivelse af løbet på min hjemmeside www.kerteminderne.dk. Jeg tilmelder mig igen til næste år.


Hans Rasmussen
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved